Klintespidsernes Frida er fra marts 2024 og blev avlsgodkendt i september 2025.
HD status: BB
Patella status: 00
Helhedsindtryk ved mønstring: Flot hund tangerende til det perfekte.
Man siger at den bedste hund man kan få er den man har holdt i hænderne fra fødslen. Om det er sandt ved vi ikke, men det passer på Frida.
Hun har det skønneste temperament, er selvsikker og mentalt meget stærk. Hun er venlig over for alle mennesker, som hun tillidsfuldt nærmer sig og venlig overfor andre dyr.
Hun var en fantastisk storesøster til mor Snows 2. kuld hvalpe, hvor hun nærmest overtog jobbet som den, der legede med dem og opdragede dem.
Hun er fuld af energi og ballade som en hund i hendes alder skal være det, men udstråler samtidigt en smittende ro og situationsfornemmelse.
Hun elsker at få gæster (og opmærksomheden fra dem) og er glad for vores børnebørn, som hun er meget tålmodig overfor.
Hun fungere fint med vores katte, som hun tålmodigt venter på søger kontant til hende på deres måde.
Hun er vagtsom og måske lige lidt for glad for at gø.
Hun er som sin mor en Alfa, der letter ben og tisser som en hanhund når vi går tur.
Hun reagerer hverken på torden, skud eller nytårskrudt.
Med hendes kærlige sind, er Frida, ligesom hendes mor skoleeksemplet på, hvorfor den Gamle Danske Spids er Danmarks bedste familie hund.
Bolbjergs Bamse er fra september 2018 og blev avlsgodkendt i september 2025.
HD status: AB
Patella status: 00
Helhedsindtryk ved mønstring: Flot hund med få mangler.
Bamse er endnu ikke far, da han først er blevet registreret i GDS i 2025. Med sit rolige væsen og flotte hofter er han det perfekte valg som far til Frida’s hvalpe. Målt på 3 generationer får deres hvalpe en indavls koefficient på 0% (målt over 7 generationer som vi gør i GDS bliver den 3,7%).
Ejeren har givet denne beskrivelse af ham:
Mød Bamse, en pragtfuld dansk spids, der nu tilbydes til avl. Bamse er mere end bare smuk; han besidder et helt exceptionelt sind og temperament, som vi brænder for at give videre til kommende generationer.
Bamses væsen er intet mindre end fantastisk. Han er indbegrebet af den ideelle familiehund: kærlig, altid imødekommende og urokkeligt modig. Hans venlige natur gør ham til en fornøjelse at være sammen med i enhver situation. Han er nysgerrig, elsker sine mennesker højt og deler gerne ud af sin kærlighed til alle omkring sig.
Udover sit blide sind er Bamse utrolig kvik og besidder en stor lyst til at lære. Han elsker at samarbejde om opgaver, lærer nye tricks og kommandoer lynhurtigt, og trives virkelig, når han får lov at bruge hovedet og løse udfordringer. Denne intelligens og høje samarbejdsvilje gør ham til en fornøjelse at træne og arbejde med.
Vi prioriterer sundhed højt. Bamse har, trods sin alder, en flot hoftestatus. Endnu vigtigere er hans stærke genetiske profil: han har en bemærkelsesværdig lav indavlskoefficient på 0,00% over 7 generationer, hvilket sikrer en bred genpulje til fremtidige kuld.
Det, der for alvor gør Bamse unik, er hans omfattende og dokumenterede erfaring med mennesker med særlige behov:
Adfærdstestet og godkendt: Bamse har gennemgået og bestået en grundig adfærdstest i forbindelse med sin godkendelse til skolehund.
Erfaring fra specialskole: Han har arbejdet aktivt på en specialskole for børn og unge med særlige behov. Her var han en værdsat del af undervisningen og fungerede som en uvurderlig støtte for de mest urolige børn i klassen, hvor hans tilstedeværelse skabte ro og tryghed.
Bamses evne til at navigere i krævende miljøer og hans intuitive forståelse for menneskelige behov vidner om en mental robusthed og et temperament af højeste kaliber.
I dag fortsætter hans værdifulde arbejde, da Bamse inddrages aktivt i trivselsfremmende indsatser til børn og unge i mistrivsel og med ufrivilligt skolefravær i vores socialøkonomiske virksomhed, “Glad i skole”.
Snow er fra august 2021 og er godkendt til avl i foråret 2023.
HD status: BB
Patella: 00
Helhedsindtryk ved mønstring: Flot hund med få mangler.
Hun er fuld af energi og elsker at løbe, både hjemme i haven og på stranden. Hun er dog blevet lidt mere rolig efter at hun er kommet sig over teenagertiden og holder sig tæt på sine mennesker, som hun opmærksomt holder øje med.
Hun er tæt knyttet til hendes flok, der består af Bettina, Morten, vores 2 katte og 6 høns.
Hun var en fantastisk mor, der ofrede alt for sine hvalpe og plejede dem 24/7, ligesom hun var god til at opdrage dem.
Hun er meget kontaktsøgende og kærlig indenfor flokken og hun elsker at ligge i skødet på en og blive nusset, men hun er meget reserveret/skeptisk overfor fremmede, hvilket bestem ikke er blevet mindre udtalt efter at hun nu skal “beskytte” Frida.
Hun er livsglad og fuld af energi, elsker træning og leg. Hun er venlig overfor andre hunde, de fleste andre dyr (ræven undtaget) og mennesker.
Hun er en effektiv vagthund, der nok skal fortælle når der kommer nogen.
Hun er en Alfa, der både letter ben og tisser 10 gange når vi går tur. Hun er selvsikker og kan fint være alene hjemme, selvom det ikke sker hver dag – faktisk er hun den eneste hund vi har haft, der aldrig har ødelagt noget – end ikke gnasket i en sko. Hun reagerer hverken på torden, skud eller nytårskrudt.
Med hendes kærlige sind, er Snow skoleeksemplet på, hvorfor den Gamle Danske Spids er Danmarks bedste familie hund.
Alfred er fra 2020 og er godkendt til avl i 2022.
HD status: BB
Patella: 00
Helhedsindtryk ved mønstring: Flot hund med få mangler.
Alfred er 50 cm høj og vejre 17 kg (2022). Han er avlsgodkendt i 2022 og blev i september 2023 far til sit 1. kuld hvalpe med Luna som mor. På papiret er han det perfekte valg som far til vores hvalpe, da Snow og han komplimenterer hinanden godt – både fysisk og af sind. Ejeren har givet følgende beskrivelse af ham:
Alfred har nogle utrolig intense og kloge øjne, der bare ikke er til at stå for. Men hans øjne lyver ikke… han er en klog hund, der elsker udfordringer af alle slags. Derfor går vi også til både “hverdagslydighed” og “nose work”, hvilket vi begge holder meget af.
Alfred har lært at kommunikere ved hjælp af “tale” knapper. Han har 10 ord/knapper og I øjeblikket er det “kærlighed” knappen der bliver brugt mest (udløser nusse tid).
Alfred er meget social. Blandt hans venner finder man både store og små hunde, usikre hunde, hvalpe, teenager, voksne og gamle, men Alfred er også god til at tilpasse sin leg til den han leger med. Engang imellem får vi positive kommentar ang. Alfreds hundesprog, hovedsagelig er det fra ejer af hanhunde, som “ikke kan med” andre hanhunde, men hvor deres hund alligevel syntes godt om Alfred. Vi oplever også tæver der normalt er lidt reserveret, være vild med Alfred.
Det sker tit at børn, teenager, unge og gamle har et behov for at råbe et kompliment om Alfreds udseende, når de passere os på cykel, går forbi eller bare sidder på en bænk.
Alfreds jagt instinkt er ikke udpræget og han går roligt udenom div fugle, når han får besked på det. Dog har han svært ved ikke at trække I snoren, hvis han ser en hare løbe forbi.
Alfred har et kærligt sind, og er en rigtig charmetrold, der med sine meget intense øjne og store smil, kan opnå det han elsker mest; opmærksomhed. Det betyder dog ikke at han er en nussetrold, der kan ligge i timevis og blive nusset – det har han for meget krudt i rumpen til. Der skal ske noget; træning, leg eller tumles. Han er også en hund der gerne vil tæt på og gerne helt op i hoved på dig, så han kan give en ordentlig gang våde kys. Det er kun når han er træt at han forvandles til en nussetrold – for en kort stund. Med få undtagelser, er han reserveret overfor fremmede, han vil gerne hen og hilse, men han går et skridt tilbage hvis de tager hånden ned for at kæle ham.
