Den Gamle Danske Spids er en af de kun 5 rene danske hunderacer (6 hvis man regner Grønlænderhunden med som dansk).
Man ved at den danske spids er en meget gammel race, da der er fundet skeletter af den i historiske udgravninger, men man ved ikke præcist, hvornår den er opstået som race. Den danske spids optræder jævnligt på malerier fra de sidste par hundrede år og ses på fotografier fra omkring år 1900.
Den danske spids blev oprindeligt holdt som selskabshund af det bedre borgerskab, men blev i det 1900 århundrede i stigende grad anvendt som gårdhund på landet – specielt i Jylland. Den havde sin storhedstid i 1930’erne, hvor den var forholdsvis almindelig på de danske gårde, hvor den ofte var børnenes hund.
Antallet af danske spidser er siden faldet kraftigt og racen var faktisk ved at forsvinde helt, indtil man i slutningen af 1980’erne begyndte at genskabe racen (se menupunktet ”Stamtavle i GDS”).
Ældre mennesker kalder racen for Ulvespids eller Grønlænderspids og for at gøre forvirringen komplet har den også været kaldt Samojedespids og Hvid Spids. I dag hedder den blot Dansk Spids eller Gammel Dansk Spids.
Læs mere på Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_spids
Den gamle Danske Spids er 40 til 52 cm høj og vejer mellem 12 og 20 kg. Hannerne er større end tæverne og racen har et tydeligt kønspræg, hvor hannerne har en kraftigere manke.
Pelsen er hvid (lys creme accepteres i DKK), er blød og har et tykt lag af under uld, der gør den velegnet til det kolde danske klima. Pelsen kræver ikke anden pleje end en børstning en gang imellem, da den er selvrensende.
Den Gamle Danske Spids er en ideel familiehund, der kombinerer loyalitet, venlighed og intelligens. Den trives bedst i selskab med sin familie og er klar til at være en del af alle familiens aktiviteter.
