HISTORIE
Den Gamle Danske Spids er en af de kun 5 rene danske hunderacer (6 hvis man regner Grønlænderhunden med som dansk).
Man ved at den danske spids er en meget gammel race, da der er fundet skeletter af den i historiske udgravninger, men man ved ikke præcist, hvornår den er opstået som race. Den danske spidst optræder jævnligt på malerier fra de sidste par hundrede og ses på fotografier fra omkring år 1900. Den bl.a. på det kendte maleri, Det Rybergske familiebillede fra 1797:
Den danske spids blev oprindeligt holdt som selskabshund af det bedre borgerskab, men blev i det 1900 århundrede i stigende grad anvendt som gårdhund på landet – specielt i Jylland. Den have sin storhedstid i 1930’erne, hvor den var forholdsvis almindelig på de danske gårde, hvor den ofte var børnenes hund.
Antallet af danske spidser er siden faldet kraftigt og racen var faktisk ved at forsvinde helt, indtil man i slutninger af 1980’erne begyndte at genskabe racen (se menupunktet ”DGS vs DKK”).
Ældre mennesker kalder racen for Ulvespids eller Grønlænderspids og for at gøre forvirringen komplet har den også været kaldt Samojedespids og Hvid Spids. I dag hedder den blot Dansk Spids eller Gammel Dansk Spids.
KARAKTEREGENSKABER
Den Gamle Danske Spids er en kærlig og hengiven kammerat. Den er venlig overfor mennesker og andre dyr og fungere fint sammen med katte. Den kan være reserveret overfor fremmede, da den knytter sig tæt til sin egen flok og har nok i den.
Den er vagtsom og kan være meget gøende, hvilket dog kan begrænses ved at træne den tidligt. Da den knytter sig tæt til sin flok, egner den sig ikke til at være alene hjemme i længere tid, men den kan sagtens lærer at være alene.
Den er fuld af energi og er lærenem, så den skal have en del motion og gerne nogle udfordringer.
Pelsen er selvrensende og skal blot børsten en gang imellem.